Lær dit lille barn ord og begreber med denne fine pegebog fyldt med læring og læseglæde.
Med udgangspunkt i illustrationerne kan der sættes fokus på modsætningerne blød/hård, oppe/nede, ude/inde, og der kan tales om dyrene og farverne. Bogen indbyder til masser af snak og dialogisk læsning, og de interaktive elementer er med til at fastholde den lilles opmærksomhed og kan tjene som et fint, lille ritual. Giv dit barn en god sprogstart. En bog man let kan være sammen om.
Bogen understøtter begrebsindlæringen og træner hukommelse og ord, da der på sidste side er en lille huskeleg med alle tingene fra de foregående opslag.
FORÆLDREGUIDE:
Peg på hver enkelt illustration og sig, hvad det hedder. Brug illustrationerne til at fortælle om modsætningerne og lav fagter, der passer til. Tal også om farver og former og tæl alt, hvad der kan tælles. Find flere modsætninger i jeres omgivelser. Som barnet bliver større, kan der let findes flere eksempler på modsætninger, og der kan føles og leges. Der kan fx udvides med, hvad der føles vådt og tørt, krøllet og glat, tungt og let og meget mere. Fra 6 måneder.